Slut med dårlig mobilforbindelse hjemme

Mange spørger til  mobildækning og raser over dårlig mobilforbindelse i deres lokalområde. Flere steder på Nordkysten oplever vi at ‘ryge over på Sverige’, eller at forbindelsen lyder som at tale under vand.

I løbet af sommeren har teleselskaberne så lanceret teknologien ‘WiFi opkald’ i Danmark. 

Det betyder at dig der bor ‘uheldigt’ i forhold til mobilmasternes dækning endelig kan få en klar forbindelse, så længe du har trådløs internetforbindelse i hjemmet.

Hvis:

  • Du har en telefon der understøtter det
  • Du har et mobilselskab der udbyder det
  • Dit abonnement tillader det

De fleste nyere telefoner understøtter WiFi opkald, men hvert mobilselskab skal ‘åbne’ for den enkelte mobil models adgang til det.

De fleste ‘premium’ mobilselskaber (Yousee, 3, Telia, Telenor) udbyder det, men deres lavpris datterselskaber (såsom Yousee’s Telmore og 3’s Oister) holder tilbage med at tillade det, på trods af teknikken er tilstede, de kører jo på samme net.

De enkelte mobilselskaber oplyser hvilke telefoner der understøttes på deres net:

Yousee: https://kundeservice.yousee.dk/mobil/wifi-opkald/wifi-opkald
3 Mobil: https://www.3.dk/abonnementer/fordele/wi-fi-opkald/
Telenor: https://www.telenor.dk/shop/landingpage/mobil/wifi-opkald
CBB Mobil: https://www.cbb.dk/om-cbb/lounge/wi-fi-calling/

Hvis dit teleselskab kun taler volapyk, er jeg til at tale med og kan undersøge om du kan bruge wifi opkald og hjælpe med at slå det til -det koster Kr. 150,- men naturligvis kun hvis det lykkes.

Et billede & 1.000 ord

Problemer kan være periodiske, altså “en-gang-i-mellem” problemer. Brug din telefon til at snuppe et helt almindeligt billede af computerskærmen, hvis der er en fejlbesked eller lignende der kun dukker op en gang i mellem.

“Slå endelig blitzen fra, ellers ligner det nærmest et billede af solen”

Billedet kan sendes som email eller besked direkte fra telefonen, så kan din computerhjælp lettere finde fejlen.

Er det selve telefonen der er problemet, kan både iPhone og android telefoner tage et skærmbillede der kan gemmes eller sendes.

 

Betaler du for meget for at skrive et dokument?

Word, Excel og Powerpoint fra Microsoft, er standarden når du skal skrive dokumenter, lave regneark og præsentere men er dyrt i licencer.

Et godt alternativ til Microsoft Office, er det gratis Open Office.  Det er udviklet gennem mere end 20 år, af idealistiske programmører der bedst kan lide alternativer til monopoler som Microsoft.

“Gribskov Kommune har i løbet af de sidste tre år sparet fem millioner ved at skifte Microsoft Office ud med OpenOffice” – jf. dr.dk

Mange kommuner og gymnasier, eks. Gribskov, Lyngby-Tårbæk og Rødovre har set lyset, og er gået væk fra dyre softwarepakker. Som privat bruger kommer du nok ikke til at spare millioner, men 800 om året er også værd at tage med, når nu det gratis alternativ er lige så godt og nemt at bruge som Microsofts udgave.

Jeg har selv brugt det i fire år nu og er meget tilfreds, ligeledes er de mange kunder jeg har hjulpet med installation og lidt ‘starthjælp’ til overgangen.

Du kan hente en ganske gratis og tilmed dansk udgave af Openoffice her www.openoffice.org/da/